Hvis man lige smutter forbi ”mig og bloggen” kan man se, at jeg har lavet en del om derinde. Jeg har længe overvejet hvad jeg ville sige og hvor meget jeg egentlig ville fortælle om mig selv, men nu har jeg altså valgt, at fortælle lidt mere i dybden om hvordan jeg havnede her. Mest af alt, fortæller jeg det, i håb om, at hvis der var andre derude som ikke viste om de steder jeg deri nævner, at de så kunne gøre brug af denne information. Ofte sker det, at folk slet ikke ved disse steder eksisterer og jeg fandt også kun ud af Repins eksistens ved et tilfælde.

På siden, har jeg også tilføjet et afsnit dedikeret til selve akademiet, her har jeg skrevet lidt historie om det og om hvordan det i dag fungerer derinde. Igen vil jeg understrege, at hvis der er nogle spørgsmål eller noget andet, er alle altid velkomne til at spørge mig, jeg skal nok svare.

Her er forresten nogle flere feriebilleder

Ved Mariinskij teateret

Gågængere

Neva er frosset til

ishav

Jeg var en lille pige og sammen med mine familiemedlemmer skulle jeg af sted for at se en film. Vi befandt os udenfor mit barndomshjem hvor der holdte en masse smukke kareter med smukke heste foran, der var endda også nogle gamle automobiler, af den slags der ligner kareter bare uden heste foran. Vi skulle vælge hvilken en vi ville køre med, det ville nemlig bestemme hvilken film vi så ville komme til at se. Jeg var for lille til at komme op i de allersmukkeste vogne, med de smukkeste hvide heste foran. Jeg gik videre, men der var ikke længere plads nogen steder.

Jeg fandt en ensom hvid tyr, men var bange for at ride på den. Så fandt jeg ud af, at det faktisk ikke var en tyr, men en hvid odder og hun var en prinsesse. Jeg har nedenunder illustreret hende, og jeg ved godt at hun ikke ligner en odder, men det var nu altså sådan hun så ud i min drøm. Pludselig var jeg en lille dreng i stedet.

Vi stak af of glemte alt om filmene, det var en skøn fornemmelse. Hun sagde til mig: ” Du ved da, at vi er under vandet, ikke?” Jeg svarede, at det viste jeg ikke at vi var.

Hun viste mig alle de koraller hun havde malet og de skinnede i 1000 farver i det mørke vand. Det var som om hun fik vinger, når hun rigtig svømmede af sted. Vi nåede op til overfladen, det var blevet nat. Foran os så vi skylinen af en enorm belyst by. Prinsessen sukkede og sagde bedrøvet: ” Jeg ville ønske, at det syn en dag ville røre min verden.” Da udbrød jeg: ” Jamen det gør den jo allerede! Se dens refleksion i vandet!”

Først der, ser vi hvordan byen spejler sig i vandet og prinsessen blev lykkelig.

Det er klart, at sådan noget bliver meget hurtigt slidt og med den i forvejen ringe kvalitet og russernes modvilje til renovering, er der mange ting, der, skal vi sige, hænger lidt.

Vores bad. Vores eneste bad, blev den heldige vinder af en renovering, som nu har taget tre mænd snart to uger om at lave (!!!!). Hvornår overrasker det mig ikke længere? ”Det er Rusland” svaret hvor der ingen andre svar findes.

Vi har lånt underboernes bad, så vi ikke lugter. Stakkels bad, som skal betjene nær ved 80 mennesker, dog ikke dagligt, kan man lugte.

Ferie, er det stadig, og jeg kan godt mærke, at det er noget jeg ikke helt er klar over hvordan man holder, men jeg nyder den, trods det, at jeg har det uheldige karaktertræk at jeg hurtigt keder mig.

Mine lange gåture er sat på standby, det er simpelthen for koldt at gå nogle steder. Frosten ikke bare bider, den brænder. Så det bliver indendørs aktiviteter nu.

Solopgang over Neva. Akademiet i brand.

Når man kommer ud af kollegiet og drejer til højre for at gå mod floden, ser man dette.

Belyst front af akademiet lige efter solnedgang.

Isak-katedralen troner i den tidlige aftenstund.

Frossen morgen

Ensom lampe

I ugens løb, har jeg flere gange begivet mig ud på en længere gåtur, ofte den samme rute, for den er så smuk. Mit kamera var med på et par af turene, både morgen og aften. Petersborg er virkelig frossen for tiden, vi er nede at røre minus 20 – 22 grader nogle gange, derfor skal man pakke sig ordentlig ind før man begiver sig af sted på en længere vandretur, men går man rask til er kindene som oftest røde af varme og ikke af kulde, men den røde næse forbliver dog rød af kulde.

Jeg nyder ferien og nyder at kunne, efter en frisk travetur, sætte mig med en kop var te eller kaffe indhyldet i min dyne og min bogs fatasiverden, uden dog helt at forlade Petersborg, for jeg læser for tiden “Anna Karenina” af Tolstoy.

Det er en sjov ting og en besværlig ting, det der med kommunikation. Selv når vi snakker samme sprog, kan vi sagtens slet ikke tale det samme sprog og misforståelser opstår konstant. Den tanke er ikke ligefrem opmuntrende for én der forsøger at lære sig et nyt sprog.

Nå, men vi har alle vores kiksere og jeg syntes lige jeg ville dele nogle af mine og andres her.

Jeg har, i samtale med min lærer i maling, givet ham en forklaring af hvordan man laver en cocktail og åbenbart laver vi det med fødderne (her ville jeg selvfølgelig ha’ sagt hænderne, men jeg kunne høre mig selv sige fødder i stedet)

Da jeg var utilfreds med en pris på en vare fik jeg fortalt at: ”Næste gang var det meget billigere” Her ville jeg ha’ sagt ”sidste gang …” – Nu forstår jeg bedre hvorfor han rullede sådan med øjnene.

Min søde klassekammerat spurgte mig om hvordan man fejrede jul i mit land, hertil overraskede jeg ham med at meddele at vi skam har store traditioner, vi nøjes ikke bare med at slæbe et træ ind og pynte det, nææ vi tager en hel landsby ind, pynter det og smider gaver neden under. Til mit forsvar lyder landsby og træ på russisk ret ens!

Min veninde fra Taiwan og jeg snakkede om en af hendes bekendte og hun fortalte mig det interessante at ”He has a bad carrot” Nå, da! En dårlig gulerod, det var da ikke specielt rart. Dårlig gulerod, taler vi så rent bogstaveligt eller er vi mere ovre i noget figurativt? Det viste sig hurtigt at hun mente character og altså ikke carrot.

En anden veninde her i Petersborg fortalte mig også om en oplevelse hun havde haft med en russer der forsøgte sig med engelsk. Af en eller anden grund havde han fået ind i sit hoved, at skitse, altså det man kan tegne, at det på engelsk hed ”Chiks.” ”can I see your chiks?” bliver hurtigt til: ”Can I see your tits?”

Min malelærer har også den uheldige ide at han nogle gange kommer til at forveksle: “Not bad” med “Not good” hvilket ændrer hele humøret I samtalen. Egentlig forstår jeg ikke hvorfor han forsøger sig på engelsk engang i mellem, det må være fordi han synes det er sjovt.

Jeg husker også en russisktalende bekendt da hun ville fortælle at hun følte sig træt fik hun sagt ”I feel himself very tired today”

Der er sikkert flere jeg har glemt. Jeg prøver på ingen måde at gøre nogen til grin. Vi har alle sproglige kiksere og her kommer jeg garanteret til at vade i dem, men det jo også sådan man lærer det, så længe man sammen kan grine af det.

Efter den episode er der kommet rigtig mange efterfølgere, ja de er dog ikke så lange men varierer fra 3 min til 30 min og der er sådan mere eller mindre 3-4 gange om ugen (!!!!). Vi hader dem alle sammen, de er simpelthen en pestilens, og de seneste uger er de gået over til også at udføre disse prøver efter midnat (!!!!!!!!) og i nat slog det godt nok rekord, og jeg var bestemt klar til at smadre den irriterende talende boks. Kl 04.07 blev vi abrupt vækket af hende igen og hun fortsatte eddermugme en halv time!! Nu er det ikke sådan at vi skal på nogen måde udføre nogen form for evakuering, nej nej, det er bare en test.

Nu sidder jeg bare og tænker på hvad meningen egentlig var med de der højtalere, for var det meningen de skulle kunne redde liv, så tror jeg bestemt de fejlede rigtig voldsomt. Man ville højest dø lettere irriteret end at blive reddet, for hvem tror at det er alvor når de kører den konstant? Måske er det i virkeligheden en undersøgelse af hvor langt man kan gå før folk begynder at gøre skade, enten på højtalerne eller sig selv, eller også vil de ha os til at flytte ud alle sammen. Jeg håber det har vanvid snart får en ende.

Jeg kom hjem og dagen efter hjemkomsten ”flyttede” jeg nærmest ind i atelieret for at ordne alle de ting som man ikke nåede at færdiggøre, og der var også en masse der skulle finpoleres til udstillingen, som er den vigtigste af årsprøverne /eksamenerne. Det er her man viser hvad man har lavet i løbet af det forløbne semester. Man får valgt nogle af sine malerier og tegninger af sine lærer, jo flere gode man har, jo flere får man op at hænge, og jo bedre de er, jo længere ind mod centrum af væggen kommer de til at hænge. Blandt mine tegninger var der meget få der overlevede udvælgelsen, og de kom alle ud i periferien, men det var jeg også selv klar over, og jeg kunne endda selv se hvorfor, hvilket er et godt tegn, så er der noget at arbejde på. Bedre gik det bestemt for mine malerier, og alt i alt er jeg utrolig tilfreds med den overraskende gode kritik jeg synes jeg fik efter udstillingen, som vi pillede ned i går.

Ud over udstillingen, har vi haft prøve i anatomi, hvor vi skal udenadslære alle punkterne på alle knoglerne i kraniet, og dertil skal vi også kunne, fra hovedet, tegne den del af kraniet som vi nu bliver bedt om at tegne. De udenlandske elever har det bestemt lettere end russerne, men igen, russerne har jo den fordel at de jo taler russisk.

Så har vi været oppe i oldtidskunst, russisk kunsthistorie og russisk historie. På mandag får eleverne på fakultetet maling, svar på om vi har bestået anatomi. Alle de andre fag har vi allerede bestået/ikke bestået. Og så har vi ellers ferie ind til den 13. februar. Det er en lang ferie, men det giver lige lidt rum til at arbejde med alle hængepartierne, så jeg skal i hvert fald læse op på en masse, tegne kopier (mindst to) og igen i gang med nye skitser til komposition.

Jeg elsker livet her, og jo mere jeg bliver viklet ind i det, des mere sug i maven giver det mig, og des flere bekymringer kommer der også, for jeg har endnu ikke fået afgørelse på om jeg får SU, hvis jeg ikke får SU kan jeg kysser drømmen farvel og må rejse hjem til DK. Jeg elsker DK og er stolt af at være del af den nation, men jeg vil for alt i verden helst blive her hvor hverdagen for det meste giver mening for mig.

Her under kan ses billeder fra udstillingen i vores atelier. Det er ikke tilladt at tage billeder af de andre udstillinger på resten af skolen. Men jeg kan se om jeg senere kan finde billeder af hvad de andre klasser har lavet og hvad de andre årgange pusler med.

Kig ind i galleriet og skitsebogen, der skulle gerne ligge en masse nyt.

Håber i alle har det godt derude

- Maja

Håber alle har haft en glædelig jul og et festligt nytår.

Maja

10 dage, bliver det vist til, i DK. Jeg glæder mig til jul hos familien, til at se min dejlige farmor og farfar og til at grine med lillebror og forhåbentlig male et portræt af ham. Årsskiftet skal ske omringet af venner (min anden familie) og det glæder jeg mig også vildt til. Men, jeg forlader ikke Rusland uden at vende mig om og sige “встретимся” vi ses/vi mødes. Jeg elsker mit liv i Russebusse landet og nu hvor det går bedre i klassen, hvad angår kommunikation, glæder jeg mig vildt til at tage hul på endnu et semester med disse dejlige mennesker og jeg behøver egentlig ingen ferie mere end den jeg tager mig nu, men når jeg vender hjem til Rusland kommer jeg hjem lige i tide til russisk ferie og så kommer eksamenerne og så kommer der sørme to ugers ferie mere.

Jeg må beklage at der ikke kommer nogle værker herind lige forløbigt, vi gjorde rent i atelieret i mandags og det betød at alle malerier og tegninger kom lang ud af mit rækkevidde, men så må vi glæde os til at der engang efter eksamenerne kommer en hel spand fuld, blandt er der endda nogle jeg selv er ret tilfredse med.

jeg håber i tager forbi bloggen i ny og næ. Jeg vil ønske jer alle en rigtig fortryllende jul og et frisk nyt år. Måske der endda kommer updates her, mens jeg er i moderlandet.

- Maja

Dog fik vi lidt sne i går, se:

Sne på min gade

Den var væk i morges, og der loves regn hele ugen, hvor der før var lovet minusgrader og sne.

I dag er der forresten 10 dage til flyveren med mig indeni vender snuden mod Danmark, inden da skal jeg nå følgende ligetil opgaver:

Gaveindkøb, kompositioner skal laves større og med farve, anatomi skal indlæres på rygraden og perspektiv skal laves. Perspektiv og komposition aner jeg ved gud ikke hvordan jeg skal gribe an, men det må vel nå at løse sig, og anatomi, må jeg slæbe med til DK og øve der også.

- Maja i Petersborg nu med nyvasket hår og en ordentlig to-do-liste hængende.